fbpx

Det kan være svært at følge med i klimadebatten og endnu sværere at finde hoved og hale i, hvordan det egentlig står til. Derfor har vi samlet otte tal, der giver et indblik i, hvordan det går med klimaet. Hvis du savner nogle tal, eller der burde være flere på listen, så vil vi meget gerne høre fra dig. 

Sveder på grund af global opvarmning

20 af de varmeste år nogensinde har været indenfor de sidste 22 år.

Hvis du nogensinde har hørt et familiemedlem tale om, hvordan de gik med shorts fra marts til november, så har du måske undervurderet hvor hardcore de rent faktisk var. For det har nemlig ikke været varmere på vores klode, siden vi begyndte at måle, end det er nu. Vi bliver faktisk ved med at slå rekorder. Siden Poul Nyrup startede sin anden regeringsperiode har alle undtagen 2 år slået rekord (WMO, 2018). Hvis vi zoomer ind på de 10 varmeste år, siden vi begyndte at måle, så er allesammen mellem 1998 og nu. (NOAA, 2018)

Siden 1850 er temperaturen steget med 1 grad

Det kan være svært at forholde sig til de forskellige tal i klimadebatten. Det officielle mål for Paris-aftalen er en stigning på 2 grader sammenlignet med 1850, så det efterlader spørgsmålet: går det godt eller dårligt? I alt går det ikke så godt, det kan blandt ses på koncentrationen af drivhusgasser, som steget til 414 ppm (parts per million), hvilket kan sammenlignes med omkring 280ppm før industrialiseringen, altså en 46% stigning (NOAA, 2019). Når forurening først er i luften, så er det ikke længere nok, at vi kan holde os på nuværende niveau, vi bliver nødt til at rense luften. Heldigvis er kloden bygget med et CO2-filter i form af planter, så hvis vi kan reducerer udledningen nok, så klare have og skove resten.

 

Havene stiger hurtigere end de har gjort i 3000 år.

Den første ting mange tænker på, når de tænker på klima, er global opvarmning og stigende verdenshave. Ifølge IPCC vil en stigning i temperaturen på 2°C, betyde at verdenshavene stiger med 5 meter. At vandstanden stiger har to hovedårsager; varmt vand fylder mere end koldt vand og smeltning af gletsjere. Det lyder måske ikke som meget, men ifølge DMI kan selv små stigninger gøre en forskel. DMI anslår at en vandstigning på 0,5 meter vil gøre, at vejrfænomener vi i dag ser med 100 års mellemrum, vil ske med 2 års mellemrum. I det helt usandsynlige scenarie at at indlandsisen of Sydpolens is smelter, indeholder to to nok vand til at hæve vandstanden med 65 meter (WIRED, 2019).

Der er dobbelt så mange oversvømmelser i 2018 som i 2004

Siden 1980 er antallet af oversvømmelser firedobblet. Ifølge DMI,, kan vi forvente endnu flere oversvømmelser i fremtiden. Mere ekstremt vejr kombineret med højere vandstand er en farlig cocktail. Det gør blandt andet, at hvad der i dag bliver betragtet som en 100 års begivenhed, vil forekomme hvert andet år. Men det er ikke kun oversvømmelser der bliver mere hyppige, der har været en stigninger i antallet af skovbrænde. Det skyldes blandt andet tørke, som forlænger sæsonen for skovbrande. Igen går klimaforandringer kun ud over mennesker, men også dyr bliver truet, når deres hjem bliver ødelagt af oversvømmelser, skovbrande eller noget helt tredje.

 

Skildpade i Koralrev

5% af verdens dyre- og plantearter er udryddelsestruet

Selv hvis vi alle lever op til forpligtelserne i diverse aftaler og holder temperaturstigningen på 2%, er verdens dyre- og planteliv truet. Det gælder både dyr på land og i vandet. Dyr blive udryddelsestruet af flere grunde, som du kan læse her. Specielt for dem af os der kan lide at dykke vil vi mærke konsekvenserne. Det er nemlig estimeret at en stigning på 2 grader vil medfører at 99% af verdens koralrev vil forsvinde. (Diaz et al., 2019)

 

Den gennemsnitlige bestand af vilde dyr er faldet med 60% på 40 år

Ifølge en rapport fra the Zoological Society of London og WWF. Er vi igang med at gøre uoprettelig skade på vores dyreliv. Faktisk har vi allerede gjort et stort indhug. Det kan dog ikke alene tilskrives klimaforandringer, men de er en væsentlig faktor. Den gennemsnitlige bestand er udregnet ved at tage et gennemsnit af faldet i procent, på tværs af arter. Det vil sige, at et fald på 20% i en art og 80% i en anden giver et gennemsnitligt fald på 50%. 

29. juli havde vi brugt alle jordens ressourcer for i år

Hvert år beregner organisationen Global Footprint Network den dag, hvor vi har brugt alle de ressourcer, som jorden producerer på et år. I år var datoen 29.Juli, hvilket er 2 måneder tidligere end i 1999, hvor det var 29. September. Det sætter fokus på behovet for at finde bæredygtige løsninger på, hvordan vi skaffer energi og mad til en stigende global befolkning. 

 

3 gange Danmarks areal of tropisk skov er blevet ryddet i 2018

Det er 120.000 kvadratkilometer tropisk skov. Som svarer til areal på størrelse med Grækenland. Regnskoven bliver hovedsageligt ryddet for at gøre plads til produktion af palmeolie og soyabønner. Det er et problem fordi regnskovene sammen havene er Verdens lunger, som absorbere store dele af den CO2 vi udleder. Samtidig er de tropiske skove, såsom Amazonas, hjem for størstedelen af verdens dyr. 

 

Det kan være svært at overskue, hvor man skal starte med klimaforandringer, men vi synes det giver mening at starte hos Cleanr. Vi giver penge til projekter, der mindsker verdens samlede udledning. Vi synes stadig du skal tænke over dit forbrug, men et abonnement hos os er den mest effektive måde at skære ned på verdens udledning.